• Fri
    30
    Apr
    2018

    Hev fraværende ·

  • Fri
    30
    Apr
    2018

    MUS JD/CH ·

  • Fri
    01
    May
    2018

    Test af sirener, “Store hyledag” - Beredskabsstyrelse: https://www.brs.dk/varslingstest ·

  • Fri
    01
    May
    2018

    MUS JAP/CH ·

  • Fri
    02
    May
    2018

    FP9 dansk, skriftlig fremstilling · 9X · 9Y

  • Se flere

Velkommen til Sankt Birgitta Skole

Sankt Birgitta Skole tilbyder børn et fællesskab, hvor de kan vokse som mennesker og erfare deres ansvar som medskabere af en verden, der bygger på solidaritet, retfærdighed og fred.

Vi tilbyder børn og forældre en skole med levende værdier, meningsfulde traditioner og stærk faglighed, som eleverne kan bære med sig hele livet.

Hos os vil du opleve, at vi gør, hvad vi siger, i et traditionsrigt fællesskab, hvor skolens ansatte, elever og forældre mødes i ansvarlighed og omsorg for hinanden. Skolen bygger på følgende kerneværdier.

Engagement

Ansatte ved skolen er autentiske og ægte i deres adfærd og tilgang til skolen og
dagligdagen. Skolen skaber sammenhængskraft for ansatte, elever og forældre. Vi gør, hvad vi siger. Engagement er den ild, der driver Sankt Birgitta Skole.

Vores evne til at motivere eleverne til uddannelse, til at oplyse og vejlede dem i at træffe deres valg og at gøre dem robuste til livet efter grundskolen, er afgørende.

Fællesskab

Sankt Birgitta Skole er et fællesskab, hvor vi tror vi på menneskets umistelige værd. Ethvert menneske er godt, vil grundlæggende det gode og er afhængig af tillidsfulde relationer til andre. Vi bliver til og oplever mening i det forpligtende fællesskab. På skolen skal eleven i frihed udvikle sine evner og særlige potentialer til gavn for den enkelte og fællesskabet.

Ansvarlighed

Skolens ansatte tager ansvar for elevernes skolegang og tilskynder til gensidig respekt
mellem ansatte, elever og forældre. Hos os vil du opleve, at vi også stiller krav til forældre. Vi ønsker at være en aktiv del af det lokale samfund, det nationale fællesskab og den globale verden. Vi vil vise eleverne demokrati som livsform og udvikle deres medborgerskab. Det er i mødet med verden og den anden, at vi bliver klogere på os selv og kan tage ansvar for at bidrage til en retfærdig og lige verden for alle.

Omsorg

Vi mener, at alle elever skal have mulighed for at gøre deres bedste og udvikle sig i et trygt og sundt miljø omgivet af omsorgsfulde voksne.

Ambitioner

Elever og medarbejdere mødes med ambitioner, både for den faglige uddannelse og med stor sans for den enkeltes dannelse og udvikling.  Vi vil vise eleverne livet og eksistensen i al dens mangfoldighed og hjælpe eleverne med at udvikle sig til ansvarlige og frimodige mennesker.