Trivselspolitik for Sankt Birgitta Skole
 

FORMÅL

Hvad vil vi med vores trivselspolitik?

På skolen prioriterer vi trivsel og antimobning meget højt, da vi ved fra forskellige under­søgelser, at de menneskelige konsekvenser er store for det enkelte barn, der udsættes for mobning. Derudover tager vores formålsparagraf udgangspunkt i, at ”Skolen har sit særlige kendetegn til formål, at skabe et værdibaseret skolemiljø, hvor Evangeliets ånd af frihed og kærlighed er levende.”
Nedenstående er resultatet af et tæt samarbejde mellem bestyrelsen, elevrådet, det pædagogiske personale og ledelsen og er at betragte som handleplan mod mobning og som grundlag for skolen principper for trivselspolitik.
 

BEGREBER

Hvad forstår vi ved trivsel og den gode skoledag?

Skolen har gennem temauger på hele skolen, og gennem flere elevrådsmøder, prøvet at definere ”Den gode skoledag” – hvad der skal til, for at alle trives. Budskabet har været, at alle har et ansvar for, at gøre dagen god for sig selv og de andre. Derudover er følgende resultatet af forståelsen af trivsel:
 

Hvad forstår vi ved mobning?

En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer.
 

Hvad forstår vi ved konflikter?

Konflikt er en uoverensstemmelse, der giver spændinger mellem enkelte individer.
 
 
En elev, der henvender sig med en konflikt til en voksen på Sankt Birgitta Skole, vil altid blive hørt. Den voksne vil prøve at hjælpe eleverne med deres konflikt.
 
 

Hvad forstår vi ved drillerier?

 
Drillerier er ment kærligt og sagt for sjov.
Drillerier er godmodig tilgang til et andet menneske med ”et smil på læben og glimt i øjet”, der egentlig tilkendegiver, at man godt kan lide vedkommende og på ingen måde har til hensigt at nedgøre eller skade den anden fysisk såvel som psykisk.
 
Drillerier er med til, på en positiv måde, at frigøre energi og ”lette stemningen” i det sociale rum.
 
Drilleri er tilladt, men man skal være klar over, at drilleri indbefatter en afsender og en modtager.
 
Er modtageren ikke modtagelig for drilleri, kan det opfattes som mobning, hvilket ikke har været hensigten. Derfor skal barnet være bevidst om, at der er tale om drilleri efter ovenstående definition og at man samtidig skal være modtagelig for drilleri. Det er altså vigtigt, at modtageren ikke opfatter alt som mobning. Til gengæld er det også vigtigt, at afsenderen ikke forsøger at maskere mobning som drilleri.
 

Hvad forstår vi ved digital mobning?

 
Digital mobning er, når udstødelse, markeret via digitale medier, praktiseret og koordineret mellem en eller flere personer i en gruppe med samme tilhørsforhold.
 
 
 
 

FOREBYGGELSE

Hvad gør vi for at fremme børnenes sociale trivsel og modvirke mobning?
 
 
 
Hvad er barnets/elevernes rolle?

 

Hvad er forældrenes rolle?

Vi har et velfungerende kontaktnet både mellem forældrene og mellem skole og hjem. Det er en del af institutionens kultur, at forældre kan henvende sig til hinanden, hvis børn mistrives, på samme måde som SFO/skolen henvender sig til forældrene. Dette meldes ud til alle forældre, eksempelvis i forbindelse med forældremøder, samt ved den personlige samtale med skolens ledelse ved indmeldelse.
 
Ved at forældrene tager et medansvar for barnets sociale udvikling i SFO/skolen, og at forældrene deltager i skolens arrangementer Mobning er også et forældreansvar. Det er vigtigt, at man i hjemmene taler om, hvad mobning er, og hvordan det kan undgås. Forældrene har stor mulighed for positiv påvirkning. Vælg gerne følgende princip for omtalen af andre: ”Sig noget pænt, ellers ti stille”.
 
Give sit barn opmuntring til at støtte og forsvare kammerater, der ikke kan forsvare sig selv. Være åben, positiv og hjælpsom når andre forældre fortæller, at deres barn har problemer. Det er vigtigt, at forældregruppen på årgangen eller i den enkelte klasse vedtager fælles regler om eksempelvis arrangementer, som fremmer fællesskabet.
 
At forældrene er opmærksomme på børnenes signaler og kontakter skolen, hvis de fornemmer, at der er noget i vejen. Det er også vigtigt, at forældrene støtter børnene i at udvikle et bredt socialt netværk. På den måde bliver man ikke så sårbar, som hvis man kun har få venner.
 
Deltager aktivt i klassearrangementerne til fremme for klassens sociale trivsel og udbygning af klassens sociale samvær. Indfører socialfødselsdagspolitik. Når der holdes fødselsdag er det for alle børn i klassen.
 
 
 
 
.

INDGRIBEN

Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mistrivsel hos én eller flere børn/elever?
Hvad gør vi helt konkret, når mobning er konstateret?
 
 
For de direkte involverede?
 
 
 

LEDELSENS ROLLE

 
Hvad gør ledelsen for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?
 
Hvornår går ledelsen ind i konkrete problemstillinger?
 
Undervisningsmiljøvurderinger: